Det er overraskende mange forskellige færdigheder, man er nødt til at tilegne sig som alenefar til en pige på 17 år. Alle de dagligdags ting som for eksempel bedømmelse af, om hendes makeup nu også har ramt plet, er det vel i de fleste familier moderen, der tager sig af. Men når der nu ikke er en voksen kvinde i huset, er det selvfølgelig min opgave.
Og for nylig har jeg fået en helt ny opgave, som i starten har drillet mig, men efterhånden er jeg blevet ganske ferm til det og føler mig næsten som en fuldbefaren damefrisør.
Min datter, Jeanette, er nemlig ivrig håndboldspiller og satser på en karriere på højt plan. Når hun træner og spiller håndbold, er det mest praktisk med ret kortklippet hår, men indtil for et års tid siden har hun altid haft et langt, flot hård. Selv jeg kan se, at det lange hår er det, der klæder hende bedst.
Så hun er lidt træt af det korte hår, når hun skal ud at more sig. Da hun på et tidspunkt talte med sin træners kone om det, foreslog hun, at Jeanette skulle investere i hair extensions, som hun så kunne bruge ved festlige lejligheder. Jeanette havde ikke nogen erfaring med den slags, men trænerens kone hjalp hende med at finde nogle extensions af ægte hår på nettet og lovede at hjælpe Jeanette med at vise, hvordan man sætter det på.
Jeanette valgte efter rådgivning at købe nogle clip on hair extensions, fordi de angiveligt skulle være nemmere at bruge, når der var tale om extensions, som skal tages af og på mange gange. Da pakken var kommet med posten, var Jeanette selvfølgelig ivrig efter at få systemet prøvet af, så hun aftalte med sin træners kone, at hun skulle komme næste dags aften og vise Jeanette, hvordan man gjorde.
Da hun så var på besøg, afslørede hun frejdigt, at det selvfølgelig ikke var muligt for Jeanette selv at montere de nye extensions – det er man nødt til at have hjælp til. Hun kiggede sigende på mig og betydede mig, at det jo altså først og fremmest var mig, der skulle lære noget, for det ville i fremtiden blive mig, der skulle udføre arbejdet med at give Jeanette langt hår.
Jeg følte mig ærligt talt lidt snigløbet, men jeg mindede mig selv om, at det jo ikke var Jeanettes skyld, at hendes mor var rejst fra os for over seks år siden, så jeg gjorde gode miner til et smålusket spil.
Det viste sig nu også at være forholdsvis nemt at påsætte den ekstra hårpragt, og det var lige så nemt at afmontere den igen. Aftenen efter bad Jeanette mig om at sætte de nye hårforlængere på igen for at øve mig, for hun skulle lørdagen efter til en fest, og så var det jo alvor.
Øvelsen gik fint, og jeg må tilstå, at det lange hår virkelig klædte min datter, og da det blev lørdag, havde jeg ingen problemer med at gentage øvelsen.